Shared Control

Hvad er shared controls, og hvad synes børn om det?

Hvad er shared controls, og hvad synes børn om det?

En tidlig eftermiddag besøger en del af RumbleTumble-teamet Samsøgades Skoles SFO. Vi er her for at teste om børn i 9-12 års alderen er villige til at dele kontrollen over et spil, altså det som kaldes shared controls,

RumbleTumble-teamets tre it-produktudviklere har udviklet et simpelt spil, hvor det gælder om, at styre en kugle igennem en bane. Tænk tilbage på det klassiske kuglespil. Man kan styre kuglen frem, tilbage, til højre og til venstre. Styrefunktionerne er ledt ud gennem en Makey Makey og styres gennem stykker af modellervoks (se billede).

makey-makey-kit - RumbleTumble

Vi skal have fat i nogle deltagere, der kan udføre vores test. Børnene strømmer til og vi har hurtigt fået samlet de otte, som vi skal bruge til at starte med. Fire drenge og fire piger med hver sin skærm. Vi vil gerne se om villigheden til at benytte shared controls, afhænger af om man er dreng eller pige.

Vi starter med at lade en person i hver gruppe spille spillet alene. Pigerne er meget rolige og lader på skift hinanden prøve at spille spillet. Hos drengene er der derimod stor diskussion om, hvem der skal starte. Drengene bliver hurtigt frustrerende over spillets sværhedsgrad og de mister tålmodigheden og giver styringen videre til næste spiller.

2 spillere

Vi går videre og lader to spillere styre kontrollen over spillet. Pigerne er stadig meget tålmodige, men spillet er svært for dem, og de har brug for mange instruktioner for at finde ud af, hvordan styrings-mekanismen virker. Kuglen bliver ved med at drætte ud over kanten og hos pigerne handler det om at fralægge sig skylden: ”Jeg gør ikke noget”, ”det var dig” og ”jeg var ikke klar”, lyder det.

Hos drengene er situationen en helt anden. De er utålmodige og holder regnskab med, hvor mange gange de hver især har spillet. De vil prøve igen og igen, de råber af hinanden og pointerer de andres fejl. Det er en stor konkurrence: ”Årh jeg er god”, siger en af drengene pralende til de andre.

4 spillere

Hos pigerne går vi lige så stille fra to til fire spillere, da de alle fire at prøvet at spille alene og to og to. Pigerne formår at holde interessen rigtig længe, selv om det virker til at være meget sværere at dele kontrollen mellem fire spillere. Efter et stykke tid vender pigerne tilbage til at spille to og to. Nye piger kommer til og i løbet af eftermiddagen ser vi en ret stor udskiftning af spillere hos pigerne. Kun en enkelt pige formår at holde interessen under hele testperioden. Hun synes spillet er rigtig sjovt, men er frustreret over hvor svært det er og er meget interesseret i at høre om vores spiludviklere egentlig selv kan gennemføre spillet.

Drengene fortsætter i lang tid med at spille to og to. Trods gentagende opfordringer om at prøve spillet fire, sker det ikke rigtigt noget. De vil hellere spille to og to eller helt alene. I lang tid er det de samme fem drenge, der deltager i vores test og selvom flere drenge kommer forbi undervejs, er der ingen der, som hos pigerne, bliver skiftet ud.

Hvad var mest sjovt

Da eftermiddagen er ved at være omme, lader vi børnene evaluere spillet. Det er svært, men sjovt, er de enige om. I løbet af testperioden har kun to drenge i samarbejde formået at komme igennem hele banen. Pigerne kan bedst lige at være to og to om at styre spillet og hos drengene er de enige. Vores egen konklusion var i store træk den samme. Spillet var for svært og det gik ud over børnenes kommunikation. De skulle koncentrere sig alt for meget om at styre spillet til også at snakke sammen om at løse opgaven. Men der var ikke nogen tvivl om at børnene synes godt om at dele kontrollen, bare ikke med alt for mange.


About the Author

Rene Jeppesen

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on LinkedInPrint this pageEmail this to someone