11. December

Klara kigger på Julehyggebarometeret. De er rigtigt tæt på Julehyggen.

”I dag finder vi ham” jubler Klara og kigger rundt i Donnas hule. ”Det er jeg overbevist om”.

Klara forsøger at huske hvor mange dage de har tilbage på deres tællelys. De fik det ikke med da de forlod Himmelsejleren for nogle dage siden.

16, 17, 18 dage måske. Nå, det er i hvert fald nok dage til at komme hjem, hvis de finder Julehyggen i dag.”

Klara tænker sig grundigt om og taler højt for sig selv. ”Han er er tæt på, men det har han været før, og alligevel har aldrig set ham eller kunnet fange ham. Vi mangler lige det sidste… Lokkemaden! Det mangler vi! Noget der gør, at han ikke kan lade være med at komme helt hen til os. Når han er her, så… HAPS!! – får vi fat i ham og tager ham med hjem til hytten. Så er det bare os og Julehyggen”.

Klara smiler ved tanken om sin plan. Den er god. Det virker. Hvis Preben ikke kan modstå gode kager, så kan Julehyggen garanteret heller ikke.
Nu mangler hun bare verdens bedste opskrift…

”Ssmaaask” der lyder en høj godmorgen-smasken bagerst i Donnas hule. Dino sætter sig op med et saligt udtryk i øjnene.

”Hvaaa, i dag skal vi vel bare slappe af” slår Dino fast.

”Ja ja lige præcis Dino. Vi skal slappe af – og hvilken bedre måde at gøre det end at lave verdens bedste småkager?! Men det er jo nok ikke noget du kan finde ud af. Du er mere til Spaghetti Bolognæse.

”Selvfølgeligt kan jeg lave verdens bedste småkager” Siger Dino bestemt.
Klara smiler. Hun ved godt at Dino laver de bedste småkager i verden.

Lidt fornærmet kaster Dino sig ud på eventyr i Donnas køkken. Han bimler og bamler i og en gang imellem kommer der nogle vilde råb. ”Fantastico!” ”Grande!”.
Og så pludselig med en hel anden stemme ”Mama Mia”.

Donna har vist sig i hulen og det lader til at tage Dinos opmærksomhed er væk. Det sker lige da han er ved at krydre småkagerne – så, der kommer rigeligt med peber i.

”Buongiorno” siger Dino og smiler til Donna. Donna smiler tilbage og sætter sig ved bordet sammen med Preben og Klara.

Nu får Dino fart på. Han ruller fem store ruller med småkagedej, skærer dem i stykker, spreder dem ud på bagepladen, og kaster dem ind i den store ovn.

”Jeg er mesterkok” beretter han stolt til Donna. ”Nu kan de små få lidt lokkemad til at fange Julehyggen.”

Med kagerne går Klara ud i det smukke snelandskab. Hun har meldt sig frivilligt til at lægge et lokke-spor ud til Julehyggen. For hver tre meter, lægger hun omhyggeligt en af Dinos Peberkager.

”Det her kan han ikke undgå at finde. Et langt spor med verdens bedste småkager. Hvis Julehyggen ikke kommer nu, så ved jeg ikke hvad der kan lokke ham til.”
Hun er gået i en kæmpe bue uden for hulen, og har været væk det meste af dagen. Nu kan de ligge på lur i hulen, og vente på at Julehyggen tager lokkemaden.

Da Klara når tilbage til Donnas hule, kan hun høre Dino og Donna tale sammen. Dino fortæller historier og Klara forestiller sig de store fakter Dino laver med robotarmene, når han fortæller.

Til gengæld er der ingen Preben. Klaras plan var at Preben skulle vente foran hulen, og gøre klar til at fange Julehyggen. Klara kalder på ham. ”Preben, Preben” men der kommer intet svar.

”Preben sover garanteret i hulen” konstaterer Klara. ”Så fanger jeg bare Julehyggen selv.”
Klara sætter sig til rette så hun kan holde øje med sporet og er klar til at fange Julehyggen når han kommer.

Klara sidder med øjnene fæstnet mod horisonten. Ingenting. Der er intet at se.

Det virker som om at der går en evighed.

Klara spiser den sidste af Dinos småkager, og den smager heldigvis smaddergodt.
Hun spejder ud over horisonten igen. Stadigt ingenting at se.

Og så pludseligt, laaaangt ude i horisonten ser Klara en lille klat. Det er tydeligt at den kommer fra samme retning som sporet hun har lagt ud.

Klara kan næsten ikke vente. Hun er SÅ spændt.
Den er tættere på nu, og hun kan se at skikkelsen bøjer sig ned. ”Den tager småkagerne. Det virker,” jubler Klara.

Da skikkelsen er kun hundrede meter borte, kan Klara se hvad den ligner. ”Det er utroligt, Preben havde ret – Julehyggen ligner ham!” Skikkelsen kommer nærmere og nærmere. Den gumler på småkagerne og ser rigtigt glad ud.

Da den er få meter væk løber Klara ud og kaster sig omkring den – ellevild råber hun ”Julehygge Julehygge, vi har fundet dig”.

”Øhhhh” Julehyggen kigger på hende. Ligheden med Preben er slående.

”Klara det er mig, Preben” siger Julehyggen. Klara kigger på Julehyggen. ”Preben? Er det dig der er Julehyggen?” spørger Klara.
”Øhhhh nej. Jeg er bare Preben” siger Preben og forsøger at tygge af munden uden spytte småkagerne ud over det hele.

”Jamen jamen… sporet Preben”. Siger Klara…
Preben prøver at forklare: “Julehyggen kan han lide småkager… jeg så en småkage. Og spiste den. Mums den var god. Så så jeg en mere. Og spiste den. Og efter den var der endnu en. Og endnu en. Og… og… så fik jeg øje på dig der kom springende.

Klara løber ind og henter Julehyggebarometeret. Da hun kommer ud sidder Preben med ondt i maven på grund af de mange småkager han har spist.

”Se Preben – Julehyggen er meget langt væk nu.” klager Klara.

”Det er det jeg har sagt hele tiden” siger Preben. ”Vi kan lige så godt give op”.

Klara går slukøret ind i Donnas hule.

”Hvad er der galt Klara?” spørger Dino.

Klara kaster kortet med ”Kom og find Julehyggen” hen til Dino og Donna. ”Vi finder aldrig Julehyggen”.

”Hmmmm” siger Donna. ”Julehyggen finder du ikke her på Isøen. Jeg har fløjet over Isøen mange gange. Og jeg har aldrig set sådan en Julehygge som I taler om.”

Klara er fortvivlet, og pludselig er hendes hoved fyldt med spørgsmål, der forvirrer hende: Finder de nogensinde Julehyggen? Holder Prebens mavepine nogensinde op? Er Dino virkeligt verdens mest fantastiske kok? Og hvad snakker Donna og Dino om hele natten?


 

 

Sidste afsnit

Menu

Næste afsnit

 

Dagens aktivitet er pebernøddebagning.
Dino bager de bedste pebernødder, med hans opskrift bliver dine helt sikker også lækre.
Opskriften han hentes her
Vi udgiver også vores afsnit som PDF og dagens afsnit kan hentes her

Tilmeld dig vores mailliste og få tilsendt dagens afsnit hver dag.

Vi sender dig kun julekalenderen, du vil ikke modtage spam eller reklamer fra os

* påkrævet



Hos RumbleTumble er vi vilde med at hygge os og have det sjovt. Derfor har vi planlagt en række aktiviteter i løbet af julen. Der vil være en aktivitet til hver dag, der relatere sig til dagens afsnit.

For at hjælpe jer på vej har vi lavet et ark med hvad der skal bruges til hver aktivitet i løbet af måneden.
Arket kan hentes her

Vi deltager selvfølgelig også selv i aktiviteterne – se med på vores Facebook side