19. December

Himmelsejleren driver afsted uden kurs i mørket. Klara vågner ved en mærkelig lyd. Som om noget der klaprer. ”Klap klap klap klap” lyder det, næsten som en hurtig rytme.

Klara trækker dynen længere op omkring sig. Gennem alle sprækker og åbninger i Himmelsejlerens væge sniger mørket sig ind. Det ligger sig tungt i luften og giver en ubehalig stemning. Når Klara ånder ud danner hendes ånde en sky af varm damp i den kulde der omgiver hende.

Hun kigger sig omkring. Lyden kommer fra Prebens køje. Det er hans tænder der klaprer.
Klara forsøger at sove videre. Men bliver hele tiden forstyrret af de klaprende tænder.
”Arghhh, kan man ikke få noget ro” råber Klara højt ud i rummet.

Preben får et chok og springer halvt ud af sengen. ”Hvad, hvor, splitte mine bramsejl!” fremstammer han forvirret. Han forstår ikke hvad der er sket.

Klara lader som om hun sover og kigger på Preben i smug. Han har ikke noget tæppe da hans tykke uld normalt er nok til at holde ham varm.

Preben går rundt i kabyssen og kigger i nogle skabe. Så finder han en gammel frakke som han tager over sig som et tæppe.
”Uha uha, det er koldt” lyder det fra Preben inden han forsøger at sove lidt mere.

Klara vågner ved at der er larm igen.
”Er det nu dig der larmer igen?” råber hun irriteret. Preben går rundt i kabyssen og forsøger at finde småting de kan brænde for at holde varmen.

Der er blevet lidt varmere i kabyssen nu, og Klara nyder varmen under tæpperne.
”Se Klara, jeg har fået lavet et lille bål der kan holde os varme. Er det ikke skønt?” spørger Preben.

”Jo uha det er fint” svarer Klara ironisk. ”Hvad med Dino, har du også fundet ham?”
”Øhhhh nej. Jeg har ikke set skyggen af ham” svarer Preben lidt forvirret.
”Bliv du liggende i sengen, Klara, så tager jeg endnu en runde som eftersøgningshold”.

Preben leder overalt på Himmelsejleren efter Dino. Lige lidt hjælper det. Han er der ikke.
Til gengæld finder Preben en kasse med rester af Brune Kager.
Han løber stolt tilbage til Klara der hviler sig under sine tæpper.
”Se Klara. Jeg har fundet Brune Kager! Dem kan vi dele og klare den så længe som muligt. Der er i hvert fald til et par dage her.”

Klara får helt mundvand ved tanken om småkagerne. ”Ja det er rigtigt Preben. Har du set om der var flere der hvor du fandt den første kasse?” spørger Klara.
Preben styrter tilbage til motorrummet hvor han fandt den sidste kasse.

”Jeg tror desværre ikke der er flere” råber han mens han endevender det hele for at se om der er en kasse mere.
”Øv Klara – der var ikke flere.” siger Preben da han kommer tilbage til Klara i kabyssen.
”Nå – det var jeg sikker på at der var, jeg kom vist til at spise lidt af dem her” siger Klara med munden fuld af Brune Kager.
”Jamen… har du spist dem alle sammen Klara? Skulle vi ikke dele? Det var mig der fandt kagerne!” råber Preben.
”Ja, men det er min opskrift” råber Klara tilbage til Preben.

”Men… men… du kan da ikke spise dem alle Klara. Det er ikke i orden. Jeg tager hjem fra den her dumme tur. Pas dig selv og din dumme Julehygge.” Preben er ophidset og vred – og mest af alt sulten.
”Ja, stik halen mellem benene, Preben! Det er det du er bedst til! …’næ nej det kan jeg ikke. Det tør jeg ikke. Er det ikke farligt?’ – det er de eneste ting du byder ind med, Preben.”

”Det passer ikke. Bare fordi jeg ikke er så… så… så… sådan et dumt naivt pigebarn som dig, betyder det ikke at jeg ikke kan finde ud af noget. Forskellen på os to er, at jeg tænker mig om” råber Preben der nu fægter rundt med armene.

”Det har jeg da stadigt til gode at opleve: En tænkende Preben” vrisser Klara.
”Alt det her, Klara!” Preben slår ud med armene, “Alle vores problemer, de kommer fordi du absolut skulle afsted. Jeg advarede dig mange gange.”

”Hvis jeg nu havde en tænkende ven kunne det være at han have hjulpet med de udfordringer vi har stået overfor. En Dino ville være meget bedre. Eller en Drage. Eller en rulle sten for den sags skyld. Men min bedste ven skal absolut være en lille grå uldtot uden nogen mening om noget. Tak for det, Preben” skriger Klara og smækker med døren da hun går.

Preben står tilbage helt alene på dækket af Himmelsejleren. Mørket slutter sig tæt omkring ham. Der er larmende stille, koldt og Preben er sulten. Mere sulten end han nogensinde har været før. Og… og Klara syntes at han er dum.


 

 

Sidste afsnit

Menu

Næste afsnit

 

I dag skal vi dekorere de sten vi har samlet tidligere.
De skal have øjne og måske noget hår.
I kan se på Facebook hvordan vi har lavet nogen af vores.
Vi udgiver også vores afsnit som PDF og dagens afsnit kan hentes her

Tilmeld dig vores mailliste og få tilsendt dagens afsnit hver dag.

Vi sender dig kun julekalenderen, du vil ikke modtage spam eller reklamer fra os

* påkrævet



Hos RumbleTumble er vi vilde med at hygge os og have det sjovt. Derfor har vi planlagt en række aktiviteter i løbet af julen. Der vil være en aktivitet til hver dag, der relatere sig til dagens afsnit.

For at hjælpe jer på vej har vi lavet et ark med hvad der skal bruges til hver aktivitet i løbet af måneden.
Arket kan hentes her

Vi deltager selvfølgelig også selv i aktiviteterne – se med på vores Facebook side