4. December

Klara står i strålende humør og venter udenfor Prebens hus.
”Er du klar, Preben” siger Klara, mens hun banker på døren. “Julehyggen venter på os derude.”

Der er helt stille.
”Preben?” Klara åbner døren. Der er mørkt inde i huset.
“Preben er du der?”

“Nej jeg er her ikke” lyder det inde fra mørket.

“Kom nu Preben, vi skal have pakket, så vi sammen kan tage ud på eventyr”

Klara går tilbage til hytten, og Preben trasker modvilligt efter.

“Jeg synes ikke at det her er en god ide Klara. Det lyder farligt og irriterende. Jeg vil hellere blive hjemme”

“Men hvorfor det, Preben?”

“Tænk på hvor farligt det er. Vi kommer til at sulte, og fryse!
“Måske har du ret” siger Klara lidt bekymret

“Ja selvfølgelig har jeg ret. Vi farer sikkert vild og finder aldrig den Julehygge”.

“Ja vi må i hvert fald ikke fare vild … eller sulte” Klara træder ind af døren til sin hytte, og stopper eftertænksomt op.

“Sulte …. “ siger hun stille “Nej men selvfølgelig skal vi ikke sulte.”
Klara vender sig begejstret om mod Preben, men hun må lægge hovedet helt tilbage for at se ham i øjnene, for Preben er vokset så han fylder næsten hele rummet.

“Preben, der er ingen grund til at blive så stor af bekymring. Jeg har ikke givet op. Jeg har en løsning.”

”Jeg foreslår at vi laver en kæmpe portion af mine Klara-kager, som vi tager med. Så har vi godt med proviant på turen, uanset om vi farer vild eller ej.”

“Klara-kager?” siger en interesseret Preben, der helt glemmer at være bekymret.

“Ja, jeg går straks igang” griner Klara og hun går ud i køkkenet.

Lidt efter kommer en helt almindelig lille Preben ud til hende.

”Jeg… jeg blev vist lidt oppustet” mumler Preben

“Ja, men nu laver vi Klara-kager, og du smutter mandler”

De bruger resten af dagen på at lave en masse Klara-kagedej, så meget at der er nok både til omveje, dem selv og Julehyggen.
“Nu fryser vi dejen ned, så kan vi altid tage den op og bage kagerne undervejs. På den måde har vi altid friskbagte kager på turen”.

“Men Klara, det er jo blevet aften og mørkt, så er vi jo nødt til at blive hjemme” siger Preben med et lille smil.

“I hvert fald til i morgen” tilføjer Klara, blinker til Preben.


 

 

Sidste afsnit

Menu

Næste afsnit

 

Opskriften på Klara’s brune kager er hemmelig, men hun vil gerne dele den med dig.

Kagerne skal stå natten over, så i dag skal den bare blandes og sættes på køl.

Opskriften kan hentes HER

Vi udgiver også vores afsnit som PDF og dagens afsnit kan hentes her
Hos RumbleTumble er vi vilde med at hygge os og have det sjovt. Derfor har vi planlagt en række aktiviteter i løbet af julen. Der vil være en aktivitet til hver dag, der relatere sig til dagens afsnit.

For at hjælpe jer på vej har vi lavet et ark med hvad der skal bruges til hver aktivitet i løbet af måneden.
Arket kan hentes her

Vi deltager selvfølgelig også selv i aktiviteterne – se med på vores Facebook side

Tilmeld dig vores mailliste og få tilsendt dagens afsnit hver dag.

Vi sender dig kun julekalenderen, du vil ikke modtage spam eller reklamer fra os

* påkrævet