9. December

”Puh, sikke en fest…” Dino gaber, strækker sig og kigger omkring. Klara og Preben sover tæt op af hinanden, omringet af en stor del af Mogens’ familie.

Dino går på tæer og kløer igennem Mogens store familie, for at komme over til Klara og Preben og vække dem.

”Juhuuuu vi skal danse noget mere… ” Klara åbner øjnene og hopper op i en enkelt bevægelse. Står helt stille og vælter bagover af mangel på balance. Hun lander lige oven i Mogens der har sovet tæt på. Alle sover – og der er ingen der danser.

”Shhh… Ikke vække familien” hvisker Dino.

”Hvad…” Mogens vågner og sætter sig op. Hele familien ligger omkring ham. Mogens smiler og kigger på Klara og Dino. Og på Preben der ligger krøllet sammen med tre fugle under hans varme uld.

“Jeg har drømt noget spændende i nat” siger Mogens begejstret. “Om noget I talte om da vi først mødtes. Om Julehyggen…” Mogens kigger begejstret på Klara.

“Om Julehyggen…?” Klara er helt vågen nu.

“Jeg drømte om et sted. Et sted et stykke herfra. Der er en grotte og i min drøm var der et eventyrligt lys der førte jer på vej.

“Et lys der førte os på vej og en grotte. Det lyder lige som et sted for Julehyggen at holde til”.

Klara smiler. ”Lad os komme afsted!”

Klara hopper igennem de sovende familiemedlemmer og lander på den blå is uden at vække nogen.

Dino springer op og tager Preben under armen. ”Kom, så er det afsted.”

Det tager tre store Dino-spring, og så står Dino med Preben ved Klaras side.

Klara begynder at gå, mens hun vinker farvel til Mogens ”Se lige Julehyggebarometeret! – Vi er på vej i den rigtige retning!” råber hun.

De går det meste af dagen og efterhånden falder mørket på. Vinden er også taget til og Dino begynder at brokke sig.

”Uha uha, mama mia – det er godt nok koldt at gå på det her blå is”.

Dinos fødder begynder faktisk at blive blå.

Vinden bliver stærkere og den begynder at ruske og rive i dem alle. Det er lige før at Klara blæser væk.

”Preben, Preben…” Råber Klara. I vinden er det svært at se og høre noget.

Preben er ude og flyve. Vinden har taget ham og løfter ham op og væk fra Dino og Klara. Han hvirvler gennem luften og rammer jorden længe efter.

”Preben, Preben…” Klara kalder, men der er intet svar.

Preben ligger helt kold på isen. Det er begyndt at sne, og sneen dækker ham hurtigt.

Lige så hurtigt som stormen er kommet er den væk igen. Nu er der helt stille. Kun blå is, dækket af et lag sne.

Klara og Dino leder efter Preben. Klara løber febrilsk rundt om Dino i mørket. “Preben, Preben – hvor er du?” Men der er ingen Preben at se i mørket der nu omringer dem fuldstændigt.

”Se, se” Dino peger på det mest utrolige syn. Foran Dino og Klara danser tusind farver den hen over himlen. Det er lys i alle farver, og lyset hopper og danser.

Dino og Klara er fanget af det utrolige syn der finder sted foran dem.

Lyset genspejles i den blå is og oplyser alt omkring dem.

“Der! Der!” råber Klara og løber over til en snedrive.

Dino går med, og sammen får det gravet Preben fri for sne.

“Brrrrr” Preben ryster helt af kulde. “Vi finder aldrig Julehyggen her. Vi bliver til is. Jeg kan ikke lide det”

”Ja – det er heller ikke godt vejr for en skibskok” brummer Dino. “Mine robotarme fryser til is i den her kulde.”

De spejder efter et tegn der kan vise dem vejen til Julehyggen. ”Barometeret siger at der er langt til Julehyggen Klara. Vi skulle aldrig være gået hjemmefra”, siger Preben.

”Kom nu Preben!”, opmuntrer Klara ham. Men Preben er en ukuelig pessimist:

”Du er altid så glad og positiv Klara. Der er ikke meget at være glad over, når man er frosset til isklump.”

Klara og Preben småskændes, og lægger slet ikke mærke til at Dino griber dem og smider dem op på sin ryg.

Preben får øje på lyset over dem ”Jeg har aldrig set så mange farver” siger han.

”Ja det er den smukkeste himmel i verden” siger Klara.

Klara og Preben glemmer faktisk fuldstændig deres skænderi. De er totalt opslugt af det dansende lys der bugter sig over himlen.

Dino begynder pludseligt at gå afsted. Han går målbevidst – med næsen i vejret. ”Jeg dufter noget… jeg kan lugte…”

Efter at have gået i en rum tid, ser Klara noget. ”Der – se en hule.” udbryder hun.

Klara, Preben og Dino skynder sig hen til indgangen til hulen. Indenfor kan de høre en dyb, rumlende snorken.

”Øhhhh jeg tror hellere vi må vende om” Preben ser meget nervøs ud.

”Julehyggen må være derinde”, siger Klara. “Vi skal finde ham – Hør, han snorker”

Dino og Preben lytter til den dybe snorken fra hulen.

”Okay vi tager Julehyggen med i morgen, når han er vågnet” siger Klara og putter sig ind til Preben og nyder godt af hans varme uld.


 

 

Sidste afsnit

Menu

Næste afsnit

 

RumbleTumbe_Julekalender

I Julen bliver der hængt flotte lys op i gader og stræder.

Det ses tydligst om aftenen. Så dagens aktivitet er at gå en aftentur og de de flotte lys der hænger rundt omkring.

Tag et flot billede af nogle jule lys og del det med os på vores Facebook

Vi udgiver også vores afsnit som PDF og dagens afsnit kan hentes her

Tilmeld dig vores mailliste og få tilsendt dagens afsnit hver dag.

Vi sender dig kun julekalenderen, du vil ikke modtage spam eller reklamer fra os

* påkrævet



Hos RumbleTumble er vi vilde med at hygge os og have det sjovt. Derfor har vi planlagt en række aktiviteter i løbet af julen. Der vil være en aktivitet til hver dag, der relatere sig til dagens afsnit.

For at hjælpe jer på vej har vi lavet et ark med hvad der skal bruges til hver aktivitet i løbet af måneden.
Arket kan hentes her

Vi deltager selvfølgelig også selv i aktiviteterne – se med på vores Facebook side