Optakt

”Preben, Preeeben”. Klara kigger efter sin bedste ven, som var her lige før. Nu er han forsvundet. ”Ååh nej – blæsten har taget ham”. ”Preben – hvor er du…?”

Blæsten er taget til, siden de gik hjemmefra. Det minder om en storm nu. Blade, kviste og regn hvirvler gennem luften. Klara bøjer sig forover og kæmper sig fremad. Det er lang tid siden det har stormet sådan.

Klara tænker for sig selv. ”Nu er jeg snart ved toppen af Næsetipbjerget. Jeg håber at Preben er her. Uha det blæser her på toppen, bare fortøjningerne til Himmelsejleren holder!”.

Hun nærmer sig toppen af Næsetipbjerget, hvor vinden tager til. Hvor er Preben? De var enige om at det var nødvendigt at tjekke fortøjningerne til Himmelsejleren – de ville ikke risikere at miste hende i stormen.

”Der ligger hun. Hun er flot. Ærgerligt at vi ikke kan sejle i den mørke vinter.” Selv midt i stormen glæder Klara Kan Alt sig over synet af sin Himmelsejler. Preben og hende har bygget den med hjælp fra Hygge Von Byggerne.

Klara kæmper sig ombord og tjekker fortøjningerne. De er sikre, og Himmelsejleren skal nok blive liggende. Hun går videre ind i kahytten. ”Preben Prebeeeeen”. Klara håber at han er her. Intet svar.

Klara begynder at blive meget nervøs. Måske skulle hun ikke have slæbt Preben med udenfor. Måske er det rigtigt at han ikke har let ved at komme rundt når det virkeligt blæser og at han let kan forsvinde i en storm.

Måske er han vendt om. Klara lukker kahytten og kaster sig ud i stormen. ”Juhuuuu som det går når man har vinden i ryggen ned af Næsetipbjerget”. Hun løber og flyver over stok og sten, mellem blade og kviste og tung, kold regn der rammer hende i ansigtet.

Da hun næsten er nede, hører Klara en svag stemme. ”Klara… Klara…” Hun forsøger at stoppe og vender hovedet i retning af stemmen. Men, i samme øjeblik rammes Klara i ansigtet af noget der dækker for hendes øjne. ”Åhhhh nej – jeg kan ikke bremse.” Det hele går så hurtigt – så mister hun fodfæstet og glider. ”Av, av, uf, åh” Klara tumler, ruller og vælter i hvad der syntes som en evighed.

Og så lige pludselig lander hun. Blødt og dejligt.

”Klara altså…”

Selvom hun har slået sig, smiler Klara ved den kendte stemme. Hun fjerner det papir der stadigt hænger for hendes ansigt, putter det i lommen, og kigger på sin bedste ven Preben.

”Klara, du må ikke løbe fra mig. Du ved at jeg ikke er hurtig i stormvejr”.

”Ja, men det gik jo” griner Klara. ”Kom vi skal indenfor i læ for den her storm i en gevaldig fart”.

Indenfor får Klara vejret og tørret regnen af ansigtet. Preben ryster sig i et hjørne og der står vand ud over det hele fra hans buskede pels.

”Hvorfor væltede du Klara?”

”Det var det her papir – se….”.

”Ihhh altså, det er bare et dumt kort” siger Preben.

”Se Preben, på den ene side er der en utydelig adresse og nogle ord jeg ikke kan tyde. På den anden side er der et billede. På billedet er der lys, et træ, og en masse ting som jeg ikke ved hvad er. Der står også noget på billedet med rød skrift: Kom og find julehyggen.”

”Det er ingenting”, brummer Preben. ”Det er alligevel alt for koldt og mørkt til at finde noget som helst lige nu.

”Det er rigtigt Preben… Du har måske ret.”

Inden de går til ro om aftenen tager Klara kortet frem igen. “Jeg tænker alligevel lidt på hvem den Julehygge er… det undersøger vi i morgen.”

 

 
 

Menu

Næste afsnit

 

Vi udgiver også vores afsnit som PDF og dagens afsnit kan hentes her
Hos RumbleTumble er vi vilde med at hygge os og have det sjovt. Derfor har vi planlagt en række aktiviteter i løbet af julen. Der vil være en aktivitet til hver dag, der relatere sig til dagens afsnit.
For at hjælpe jer på vej har vi lavet et ark med hvad der skal bruges til hver aktivitet i løbet af måneden.
Arket kan hentes her

Vi deltager selvfølgelig også selv i aktiviteterne – se med på vores Facebook side